Michael Maze fortsætter med at vise storspil ved EM i bordtennis i tyske Stuttgart, hvor han nu er klar til finalen. Det står klart efter en flot semifinalesejr over den forsvarende mester og hjemmebanefavorit, Timo Boll.
Tredjeseedede Maze sejrede med 4-3 i sæt over den førsteseedede tysker i en sand gyser, hvor danskeren var foran med hele 3-0 i sæt.
Danskeren, som i 2007 vandt EM-bronze, var flyvende til at begynde med. Første sæt vandt han sikkert med 11-6, mens Maze måtte redde en tysk sætbold i andet sæt, inden det blev sikret med 13-11.
Tredje sæt vandt Maze nok engang uden problemer med 11-5, men så leverede Boll et fremragende comeback.
Tyskeren snuppede de næste tre sæt med 11-6, 11-8, 11-7, og så var der ellers lagt op til en gyserafslutning i det sidste sæt. Her viste Maze sig dog igen på toppen, og sættet blev vundet sikkert med 11-5.
Det er anden gang under det igangværende EM, at Maze besejrer Boll, der også måtte se sig slået af danskeren i holdturneringen, hvor Maze spillede en hovedrolle, da Danmark vandt sølv.
Maze, der tidligere i sin karriere også har vundet VM-bronze i single, står nu i sin største finale nogensinde. Den spilles senere søndag eftermiddag. Modstanderen bliver Werner Schlager fra Østrig.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie