Michael Maze er færdig ved England Open, efter at den danske europamester tabte sin kvartfinale til kinesiske Xu Xin. Maze var ikke i nærheden af sejren over Xin, der vandt 4-1 i sæt.
Kineseren lagde ud med at vinde første sæt 11-3. Danskeren vandt andet sæt med de samme cifre, men derefter var kineseren, der er nummer 40 på verdensranglisten, skarpest i de afgørende dueller. Xu Xin vandt således de sidste tre sæt med 11-9, 11-6 og 11-9.
Sportschef ved Dansk Bordtennis Union, Peter Sartz, er dog ganske tilfreds med Mazes indsats i Sheffield.
- Michael har ikke den skarphed lige nu, som han havde ved EM. Han mangler lige de sidste 10-15 procent, siger Peter Sartz med henvisning til EM-triumfen i september.
- Derfor er det ganske godt at komme i en Pro Tour-kvartfinale og med gode muligheder for at kvalificere sig til Grand Finals, som er finalen i den store Pro Tour-serie, forklarer Sartz.
Den sidste turnering på Pro Touren spilles i Polen i den sidste weekend i november.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned