14 sejre i træk og på kurs mod et stort resultat ved EM i bordtennis. Michael Maze viste kanonform, da han besejrede franske Christophe Legout i kvartfinalen 4-2 i sæt.
Maze var skarp på de afgørende bolde og afgjorde første sæt til 11-9 med fremragende spil med baghånden. Andet sæt snuppede Legout 13-11 i det mest underholdende sæt. Maze vandt let 11-4 i tredje sæt, hvor især serven voldte franskmanden problemer. I fjerde sæt pådrog Maze sig en mindre skade, som rystede ham i nogle minutter og derfor kostede nogle dyrebare point. En snarrådig Legout udlignede til 2-2 i kampen.
Skaden var dog ikke alvorlig, og en koncentreret Maze tog uden problemer de sidste to sæt i overbevisende stil med 11-3 og 11-5.
Michael Maze har med sejren i kvartfinalen vundet hele 14 sejre i træk, hvis man tæller kampene i holdturneringen med.
Semifinalen spilles søndag formiddag, og Maze møder vinderen af opgøret mellem tyskeren Timo Boll og svenskeren Par Gerell
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned