Michael Maze fik ikke lov til at gå ledig særlig længe. Den danske europamester i bordtennis blev mandag fristillet i Roskilde Bordtennis på grund af økonomiske problemer, og allerede tirsdag var han på plads i den russiske klub UMMC.
Mazes kontrakt med russerne løber i to år.
- UMMC er en meget ambitiøs klub, som sammensætter et stærkt hold, der har meget store muligheder ved Champions League. Både sportsligt og træningsmæssigt får jeg rigtig gode forhold, og jeg ser frem til at skabe nogle gode resultater i min nye klub, siger Michael Maze i en pressemeddelelse.
UMMC er en blot tre år gammel klub, der har sammensat et stærkt hold, som ud over Michael Maze kommer til at bestå af en kinesisk topspiller og et andet europæisk topnavn. Derudover er de bedste russiske spillere på holdet.
I år nåede den russiske klub frem til kvartfinalen i Champions League.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker