Maze videre ved World Cup i Liverpool

Foto: søRen Bidstrup /Scanpix

Michael Maze viser i øjeblikket forrygende form få uger før EM i Herning.

Offentliggjort Sidst opdateret

Danmarks bedste bordtennisspiller fulgte lørdag op på sejren over OL-bronzevinderen Dimitrij Ovtcharov, da han spillede sig videre til kvartfinalerne ved det igangværende World Cup-stævne i Liverpool.

Det skete med en sikker sejr på 4-1 over brasilianske Thiago Monteiro. Senere lørdag venter koreanske Saehyuk Joo i den sidste betydningsløse gruppekamp.

Den danske bordtennisstjerne skal også til bordet igen lørdag aften i kvartfinalen mod en endnu ukendt modstander. Søndag er der semifinale og finale.

16 af verdens bedste bordtennisspillere er samlet ved World Cup-stævnet i Liverpool.

EM i Herning spilles fra 17. til 21. oktober.

/ritzau/