Mbappé scorer to mål i PSG-sejr - men får hårdt slag på låret
Mbappé var tydeligvis i smerter under kampen mod Metz efter et slag på låret. Foto: Jean-Christophe Verhaegen/Ritzau Scanpix
Jean-Christophe Verhaegen/Ritzau Scanpix
Mbappé fik slag på låret i PSG-sejr og var i tydelige smerter. Men træner mener ikke, at CL-opgør er i fare.
Den franske stjernespiller Kylian Mbappé udgik lørdag efter et slag på låret i en Paris Saint-Germain-sejr mod Metz.
Mbappé scorede to mål i 3-1-sejren, der sendte PSG tilbage i toppen af den franske Ligue 1. Holdet er to point foran Lille, der har spillet en kamp færre.
Men der var skår i glæden for det franske mesterhold, for i det 87. minut måtte Mbappé gå fra banen med et indbundet lår, som under kampen krævede behandling.
Udskiftningen sår tvivl om Mbappés fysiske forfatning frem mod onsdagens Champions League-semifinale mod Manchester City.
- Vi håber ikke, at det er særligt alvorligt, siger PSG-træner Mauricio Pochettino efter kampen.
- Kylian var rolig, da han blev udskiftet, men selv et helt almindeligt slag er ganske smertefuldt.
Pochettino mener ikke umiddelbart, at Mbappé skulle være i fare for at misse onsdagens kamp.
PSG og Mbappé skulle blot bruge fire minutter på at bringe sig foran, men i starten af anden halvleg fik Metz stik imod spil og chancer bragt sig på 1-1.
I det 58. minut var Mbappé igen på pletten og scorede sit ligamål nummer 25.
Med to minutter tilbage af regulær spilletid gjorde Mauro Icardi det til slutresultatet 3-1 med et frækt chip på et såkaldt Panenka-straffespark opkaldt efter tjekkiske Antonín Panenka.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker