Mbappe sikrer PSG pligtsejr i sidste minut
Kylian Mbappe afværgede en mindre fiasko for PSG mod Brest. Foto: Stephane Mahe/Reuters
På et mål af Kylian Mbappe i samme øjeblik, som kampuret ramte 90 minutter, vandt PSG 2-1 over Brest.
En af Paris Saint-Germains superstjerner sørgede lørdag for, at hovedstadsklubben fik tre point med hjem fra en ellers - på papiret - overkommelig opgave i Ligue 1.
PSG besøgte Brest, nummer 15 i ligaen, men det parisiske tophold måtte tage samtlige 90 minutter i brug for at score nok mål til at tage en pligtsejr.
Kylian Mbappe blev den store helt, da han - i samme øjeblik, som kampuret rundede 90 minutter - afdriblede Brests keeper og sendte bolden i et tomt mål.
Det gav PSG en sejr på 2-1. Holdet har nu 66 point på førstepladsen i den franske liga. Det er 11 mere, end Marseille har på andenpladsen. Det kan der dog blive ændret på søndag, når Marseille møder Strasbourg.
PSG sad som forventet på bolden mod Brest og kom også foran små ti minutter før pausen på et mål af midtbanespilleren Carlos Soler.
Men lige før pausen fik hjemmeholdet udlignet ved Franck Honorat, og så var der på ny spænding.
Den fortsatte i hele anden halvleg, inden Mbappe altså til sidst vidste sin klasse og gav PSG sejren.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker