Mbappé spillede VM-finale med hemmelig rygskade
Franske Kylian Mbappé scorede et flot mål i VM-finalesejren på 4-2 over Kroatien. Men han døjede med en rygskade. Foto: Darren Staples/Reuters
Darren Staples/Reuters
Kylian Mbappé fortæller, at han var rygskadet under VM, men den 19-årige franskmand holdt det hemmeligt.
Tre ryghvirvler var ude af stilling hos Kylian Mbappé, tre dage inden Frankrig skulle møde Belgien i semifinalen ved fodbold-VM i Rusland.
Den 19-årige franske stjerneangriber valgte i samråd med den sportslige ledelse hos Frankrig at holde det hemmeligt for modstanderne.
Det fortæller Kylian Mbappé i et interview med magasinet France Football.
- Det var vigtigt, at vi ikke gjorde modstanderne opmærksomme på det. Ellers kunne de udnytte situationen ved at gå efter det følsomme område.
- Det er grunden til, at vi i staben og blandt spillerne holdt det skjult - selv op til finalen, siger Mbappé.
Frankrig vandt med en anonym Kylian Mbappé på holdet semifinalen over Belgien med 1-0.
Fem dage senere scorede Kylian Mbappé et mål i VM-finalen mod Kroatien, og Frankrig blev verdensmester efter en 4-2-sejr.
Paris Saint-Germain-angriberen var den første teenager, som scorede i en VM-finale siden Pelé, der som 17-årig gjorde det for Brasilien mod Sverige i 1958.
Mbappé blev tildelt prisen som turneringens bedste unge spiller.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker