Mbappé tester næsen i træningskamp mod tyskere
Kylian Mbappé tester masken, der skal beskytte hans brækkede næse. Foto: Robert Michael/Ritzau Scanpix
Ifølge L'Equipe spillede Kylian Mbappé lørdag en træningskamp for at teste sin brækkede næse.
Den franske superstjerne Kylian Mbappé var lørdag i aktion i en træningskamp mod et lokalt tysk hold sammen med andre holdkammerater, der ikke fik spilletid mod Holland fredag.
Iført sort maske testede Mbappé sin næse, der brækkede i Frankrigs åbningskamp mod Østrig.
Det skriver flere medier, herunder den franske avis L'Equipe.
Ifølge flere medier scorede han to mål og havde to målgivende afleveringer, skriver NTB.
Det tyske hold havde ifølge L'Equipe fået besked på ikke at gå hårdt til Mbappé i tacklinger og dueller.
Mbappé udgik blødende fra næsen i slutningen af kampe mod Østrig og stod helt over, da Frankrig fredag spillede 0-0 mod Holland.
Ifølge flere medier er Mbappé i spil til den sidste gruppekamp mod Polen på tirsdag.
Inden sidste spilledag i gruppen har Frankrig og Holland hver fire point, mens Østrig har tre. Polen er med sine nul point ude af EM som det første hold.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde