Mbappes klubfremtid er uvis: Ved ikke hvad jeg skal
Paris Saint-Germain slog tirsdag aften Real Madrid med 1-0 på et mål af Kylian Mbappe i overtiden. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
Franck Fife/Ritzau Scanpix
PSG's matchvinder mod Real Madrid har snart kontraktudløb, men han vil ikke sige, hvad der skal ske.
Den ombejlede målmaskine Kylian Mbappe holder fodboldfans hen i uvished omkring sin klubfremtid.
Franskmandens kontrakt udløber til sommer i Paris Saint-Germain, og den 23-årige angriber har endnu ikke besluttet sig for, hvor han vil spille fra næste sæson.
- Jeg har endnu ikke truffet en beslutning omkring min fremtid.
- Lige nu spiller jeg for Paris Saint-Germain, som er en af de bedste klubber i verden, siger Mbappe til tv-stationen Movistar.
Tirsdag blev angriberen matchvinder, da PSG slog Real Madrid med 1-0 i det første af to møder i ottendedelsfinalen i Champions League.
Mbappe er ofte blevet sat i forbindelse med netop Real Madrid, og franskmanden blev efterfølgende spurgt, om tirsdagens resultat ville få indflydelse på hans beslutning.
- Nej, jeg har ikke besluttet mig. Jeg gør mit bedste, og så må vi se, hvad der sker i næste sæson, siger han.
Ifølge Reuters forsøgte Real Madrid at købe Mbappe af PSG i sommer, men blev afvist af den franske hovedstadsklub.
Kylian Mbappe fortæller, at de mange spørgsmål om hans fremtid preller af på ham.
- Det er nemt. Det handler for mig om at spille fodbold, siger han til tv-stationen Canal Plus.
PSG-angriberen har foreløbig scoret 22 mål og leveret 16 målgivende afleveringer i denne sæson for den franske storklub.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned