McIlroy dropper briterne: Vil til OL med Irland
Hvis den nordirske golfstjerne Rory McIlroy skulle kvalificere sig til OL om to år i Rio de Janeiro, så agter han at stille op for Irland.
25-årige McIlroy har dermed fravalgt muligheden for at repræsentere Storbritannien.
- Jeg har faktisk tænkt en hel del over det. Jeg ved ikke, om det skyldes, at fodbold-VM er i gang i Brasilien, men jeg har tænkt nogle år ud i fremtiden.
- Jeg har også tænkt tilbage på de gange, hvor jeg har spillet som amatør for Irland. Det gjorde jeg også, da jeg var barn. Så for mig er det rigtige at repræsentere Irland, så jeg stiller op for Irland i 2016, siger Rory McIlroy.
Den internationale olympiske komité (IOC) optog for fem år siden golfsporten i OL-programmet med virkning fra 2016. Det skete på IOC's kongres i København.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned