McIlroy fortsætter med at storspille i Ohio
Det har tilsyneladende gjort Rory McIlroy godt at træffe beslutningen om at gøre det forbi med Caroline Wozniacki.
I hvert fald spiller han lige nu bedre golf end længe set. Nordireren vandt i sidste uge BMW PGA Championship, og han er fortsat i samme dur ved denne uges Memorial Tournament i USA.
McIlroy spillede den klart bedste åbningsrunde af alle, da han gik de 18 huller i 63 slag, hvilket er ni slag under par og tre slag bedre end de nærmeste konkurrenter, herunder Masters-vinderen Bubba Watson.
Og det endda på trods af, at han lavede en dobbeltbogey på 14. hul. Den blev dog opvejet så rigeligt af to eagles og syv birdies på de øvrige huller.
Thorbjørn Olesen er eneste danske deltager i turneringen. Han ligger efter en runde i 71 slag på en delt 28.-plads i turneringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker