McIlroy jubler over første sejr i USA i år
Rory McIlroy, søndag i San Francisco. Foto: Eric Risberg/AP/POLFOTO
Eric Risberg/AP/POLFOTO
Rory McIlroy vandt WGC World Match Play Championship natten til mandag. Det var hans første sejr i USA i år.
Verdensranglistens nummer et, Rory McIlroy, vandt i overbevisende stil WGC World Match Play Championship (WGC), da han i finalen besejrede Gary Woodland klart.
Dermed strøg nordireren gennem turneringen med lutter sejre i først puljespillet og siden i knockout-runden. Men han var presset undervejs.
I semifinalen måtte han sænke et eagle-putt på 18. hul for at komme i finalen, og verdensetteren var efter finalen meget tilfreds med sin præstation gennem hele turneringen.
- Jeg er virkelig stolt af mig selv, fordi jeg viste meget karakter tidligere i turneringen, hvor jeg kom tilbage efter at have været bagud flere gange, siger McIlroy ifølge AFP.
Han er den første topseedede til at vinde turneringen siden Tiger Woods i 2008, og det var samtidig nordirerens første sejr på amerikansk grund i år.
- Jeg spillede virkelig solid golf. Det var min anden WGC og min første sejr i USA i år. Jeg kunne ikke være gladere, siger Rory McIlroy.
Siden turneringssejren i Dubai Desert Classic i slutningen af januar har McIlroy ikke formået at vinde flere titler, men det fik han altså ændret på natten til mandag.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde