McLaren-chef: Kevin Magnussen var på en umulig opgave
Kevin Magnussen og Jenson Button var ifølge McLarens løbsdirektør Eric Boullier på en noget nær umulig mission i forbindelse med kvalifikationen til søndagens grandprix i Shanghai.
Regn og kulde gjorde det svært for McLaren-racerne i den kinesiske storby.
Det blev til 15. bedste tid for Magnussen, mens Jenson Button var en anelse bedre i 12. bedste tid.
- For at sige det helt tydeligt, så præsterede vi dårligt i kvalifikationen, siger Boullier i en pressemeddelelse fra McLaren.
- Vi ved, at vores bil har mangler, og det mest tydelige er manglen på tilstrækkelig downforce.
- Det er altid et problem uanset forholdene, men det er selvfølgelig et handicap, når det er koldt og vådt som i dag, siger McLaren-chefen.
- Vi kom derfor ind i en nedadgående spiral, da vi ikke kunne få nok varme ind i dækkene, og det var det, der skete i dag. Vores kørere gjorde deres bedste, men de var på en umulig opgave.
- Når alt dette er sagt, så vil Jenson og Kevin køre med alt, hvad de har i morgen for at score så mange point som muligt, siger Eric Boullier.
Lewis Hamilton (Mercedes) åbner fra pole position, når starten går i Shanghai til sæsonens fjerde grandprix.
Vejrudsigten for søndagens grandprix lyder på tørvejr.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet