McLaren: Lewis Hamilton skal ingen steder
Der er lige nu masser af spekulationer om, hvem der skal være Lewis Hamiltons fremtidige arbejdsgiver i Formel 1.
Mercedes er angiveligt ude efter Hamilton, der vandt søndagens grand prix på Monza-banen i Italien, men står det til hans nuværende arbejdsgiver, McLaren, så skal den 27-årige brite ingen steder.
- Jeg synes, at vi arbejder godt sammen. Vi er et vinderhold, og han er en vinder, og vi gør det godt sammen, siger McLaren-boss Martin Whitmarsh ifølge AFP.
Hamiltons kontrakt udløber efter denne sæson, og McLaren-chefen ved godt, at han snart skal forholde sig til det fremtidige samarbejde.
- Jeg har en fornemmelse af, at dette er et godt hold for Lewis. Han må da have lyst til at blive her, og vi finder ud af det, når vi har fejret færdigt, siger han med henvisning til sejren på Monza.
Lewis Hamilton, der vandt VM-titlen i 2008, har altid kørt for McLaren-teamet siden Formel 1-debuten året inden.
Den hurtigere brite indtager i øjeblikket andenpladsen i kampen om verdensmesterskabet - 37 point efter den førende spanier, Fernando Alonso fra Ferrari-teamet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned