McLaren: Svært for Magnussen at acceptere 10.-plads
En bitter afslutning på Formel 1-grandprixet i Monaco fik Kevin Magnussen søndag.
McLaren-køreren var på vej mod minimum en sjetteplads, inden motorproblemer og et sammenstød med Kimi Räikkönen satte ham tilbage i slutfasen, så danskeren endte som nummer 10.
Teamets løbsdirektør, Eric Boullier, føler med Magnussen.
- At slutte som 10'er vil være svært for Kevin at acceptere. Han lignede en, der minimum ville slutte som sekser indtil de sidste runder, hvor et motorproblem satte ham tilbage i feltet.
- Heldigvis fik vi styr på problemet, så han kunne fortsætte, men sammenstødet med Kimi hjalp ikke, siger Boullier i en pressemeddelelse.
Teamkammeraten Jenson Button udnyttede Magnussens problemer og sluttede som sekser i stedet for danskeren.
- Nummer 6 og 10 er ikke der, vi ønsker at være, men vi må være realistiske og anerkende, at det var en god indsats. Både fra teamet og kørerne, siger Boullier.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker