Medaljeregn over lokal svømmer ved DM

Stortalentet Martin Pedersen fortsætter med at imponere.

I torsdags vandt Sakskøbing-drengen fra Svømmeklubben Syd to medaljer ved DM i svømning, da blev til sølv hos juniorerne og bronze hos seniorerne i 800 meter fri. I weekenden fulgte han op på succesen med yderligere fire medaljer i Odense Universitets Svømmehal.

I 1500 meter fri vandt han to sølvmedaljer med et forrygende løb. Han trevlede gennem klorvandet i 15.17,88 minutter. Det var en forbedring af hans egen juniorklubrekord på hele 20 sekunder, og sågar også ny seniorklubrekord i Svømmeklubben Syd. Således var der to sølvmedaljer - en hos juniorerne og en hos seniorerne.

Næsten samme bedrift gentog han søndag i 400 meter fri. Her blev det til dobbelt bronze. Han svømmede i tiden 3.53,53 - kun to tiendedele efter sølvmedaljevinderen. Det var samtidig ny klubrekord for både juniorer og seniorer i Svømmeklubben Syd.

Træner Bo Røse er meget imponeret over Martin Pedersens hidtil bedste DM.
- Det er helt fantastisk, hvad han leverer. Han kan nå rigtig langt, hvis han vil det. Allerede nu er han jo begyndt at slå Jon Thonesens seniorklubrekorder, siger Bo Røse.

Foto: Martin Pedersen fik flere medaljer med sig hjem fra de danske mesterskaber i svømning.

Martin Pedersen fra Sakskøbing vandt hele seks medaljer ved DM på kortbane.

Offentliggjort Sidst opdateret