Medaljesluger: Mere end jeg havde drømt om
For Danmark var det et unikt EM på kortbane i svømning, som søndag sluttede med hele 14 danske medaljer.
Og for Jeanette Ottesen var det helt specielt, da hun vandt seks medaljer, heraf fire individuelle og to i holdkap.
Den danske Kvik Kastrup-atlet sluttede EM af med en sølvmedalje i sin sidste finale på 50-meter-fri.
- Jeg fik en lidt skidt vending, ellers havde jeg vundet. Men alt i alt har jeg fået langt mere, end jeg havde drømt om
- Seks medaljer og de tre af dem af guld, det er sgu vildt, siger Ottesen til sporten.tv2.dk.
Tidligere søndag blev Ottesen europamester i 100-meter-butterfly, hvilket var hendes tredje guldmedalje ved EM i Polen.
- Det havde jeg ikke forventet. Specielt fordi jeg havde en meget tung følelse inden EM. Så jeg er meget overrasket, forklarer Ottesen.
Det var Ottesens bedste mesterskab nogensinde, men efter fire hårde dage i Polen var det tvivlsomt, om hun overhovedet kunne fejre det på et dansegulv.
- Jeg er meget, meget træt og har meget ondt i mine ben. Det er spændende, om jeg kan danse i aften, men jeg er glad og tilfreds, siger Jeanette Ottesen til DR Sporten.
/ritzau/
Svømmeren Jeanette Ottesen vandt ikke mindre end seks af de 14 danske medaljer ved kortbane-EM i Polen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned