Medie: Arsenal er i hælene på dansk talent
Patrick Olsen, et af de største talenter på det danske ungdomslandshold i fodbold, gør måske Christian Eriksen følgeskab i den nordlige del af London.
Der er dog ikke Eriksens nye klub, Tottenham, men derimod lokalrivalen Arsenal, der er interesseret i Patrick Olsen, skriver det britiske Talksport.
Inter hentede sidste år Patrick Olsen til Milano, og den 19-årige tidligere Brøndby-spiller er allerede nu tæt inde omkring førsteholdstruppen i den italienske storklub.
Talentspejdere fra Arsenal har holdt øje med midtbanespilleren i flere måneder, og holdets manager, Arsène Wenger, er ifølge Talksport ivrig efter at få Patrick Olsen til klubben.
Arsenal har endnu ikke afleveret et konkret købstilbud, men klubben har talt med Inter om muligheden for at lave en lejeaftale med en indbygget købsoption for danskeren. Det forslag har italienerne dog afvist.
Patrick Olsen anses for at være en af favoritterne til at følge efter andre unge spillere som Christian Eriksen og Victor Fischer og få chancen under Morten Olsen på A-landsholdet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde