Medie: Coronaudbrud rammer Manchester United
En mindre gruppe af spillere og personer fra staben er testet positive for corona i United, skriver medie.
Manchester United måtte søndag lave individuel spillertræning uden kontakt mellem spillerne.
Det skyldes, at "et mindre antal" af spillere og personer fra staben er testet positive for coronavirus søndag morgen, skriver mediet The Athletic.
De smittede blev sendt hjem inden træningens start, lyder det.
Alle omkring klubben, der lørdag rejste til Norwich og vandt 1-0, skulle være blevet testet negative før kampen.
Ifølge mediet Sky Sports er det fortsat planen på nuværende tidspunkt, at Uniteds udekamp tirsdag mod Brentford i Premier League afvikles.
Søndag skulle Tottenham have mødt Brighton i ligaen, men den kamp blev torsdag udskudt. Det skete, efter at Tottenham onsdag registrerede et markant antal coronatilfælde blandt spillere og trænere.
Udsættelsen skete på opfordring af medicinske rådgivere til Premier League.
Tottenhams kamp i Europa League mod franske Rennes, der skulle være spillet torsdag, blev også udskudt og efterfølgende aflyst.
Manchester United ligger nummer fem i Premier League efter de første 16 kampe.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker