Medie: Fifa undersøger danske klubbers brug af mindreårige
Aboubakar Keita har spillet fire superligakampe, siden han kom til FC København. Foto: Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen/arkiv
Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen/arkiv
Fifa undersøger, om FCK og FCN har brudt forbundets regler om handel med mindreårige, skriver Jyllands-Posten.
FC København og FC Nordsjælland undersøges af Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) i sager af samme karakter, der tidligere har givet de spanske storklubber FC Barcelona, Atlético de Madrid og Real Madrid forbud mod at købe fodboldspillere i en periode.
Det skriver Jyllands-Posten søndag.
Fifa undersøger angiveligt, om de to klubber har brudt forbundets regler om handel med mindreårige. Det erfarer Jyllands-Posten fra centralt placerede kilder.
Sagerne minder om en dom fra Den Internationale Sportsdomstol (CAS) mod FC Midtjylland i 2008, da klubben hentede afrikanere til Danmark som amatører under påskud af, at de først og fremmest var studerende. Det afviste CAS.
I FC København undersøger Fifa Jyllands-Postens afsløring af klubbens brug af Aboubakar Keita i 2014-15, da han var under 18 år.
I FC Nordsjælland er der tale om klubbens tilknytning af amerikaneren Jonathan Amon, da han i 2015 kom til Danmark som 16-årig. Begge spillere har nu kontrakt med deres respektive klubber.
Foruden Fifas undersøgelse af Amon skriver Jyllands-Posten, at FC Nordsjælland risikerer yderligere Fifa-undersøgelser om tilknytningen af seks mindreårige, afrikanske spillere fra klubbens ejer, det ghanesiske talentakademi Right to Dream (RTD).
Ifølge Jyllands-Postens oplysninger er RTD i forvejen involveret i en Fifa-undersøgelse om samme emne af den engelske storklub Manchester City.
FC København har afvist at have brudt reglerne i sagen om Keita og ønsker som FC Nordsjælland ikke at interviewes, skriver Jyllands-Posten.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker