Medie: Fuglsang er enig med australsk hold om kontrakt
Jakob Fuglsang har kørt for Astana siden 2013. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ifølge cyclingnews.com skifter Jakob Fuglsang fra næste år Astana ud med BikeExchange.
Jakob Fuglsang kan være på vej til australske BikeExchange.
Ifølge netmediet cyclingnews.com er danskeren nået til enighed med World Tour-mandskabet om, hvad der beskrives som en flerårig kontrakt.
Ekstra Bladet har også fået bekræftet, at Fuglsang er på vej til BikeExchange, af "kilder tæt på holdet".
Den 36-årige tidligere OL-sølvvinder har kørt for Astana siden 2013. Hans kontrakt med det kasakhiske mandskab udløber efter indeværende sæson, og for nylig sagde Fuglsang, at han regnede med, han havde kørt sit sidste løb for Astana.
Det skyldes, at Fuglsangs sæson er blevet afsluttet før tid på grund af et brækket kraveben.
Den erfarne dansker har opnået sine største resultater som Astana-rytter. I 2019 vandt han monumentet Liège-Bastogne-Liège og året efter tog han så sin anden monumentsejr i Lombardiet Rundt.
Desuden er det blevet til en etapesejr i Vuelta a España, to samlede sejre i Critérium du Dauphiné og en stribe andre store resultater.
Fuglsang har hentet sejre de seneste fire sæsoner, men ingen i år.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker