Medie: Guardiola skal træne Manchester City
Josep Guardiola overtager til sommer Roberto Mancinis managersæde hos de engelske mestre fra Manchester City
Det skriver den engelske avis Sun on Sunday, der baserer sin historie på en unavngiven kilde, som er højt placeret i spansk fodbold.
- Det er 100 procent sikkert, at Guardiola skal til City til sommer.
- Og når jeg siger 100 procent, så mener jeg ikke 99 procent, men 100 procent, siger kilden til Sun on Sunday.
41-årige Guardiola er i øjeblikket fri på markedet, efter at spanieren sidste sommer stoppede som træner i Barcelona. Siden har han midlertidigt bosat sig i New York og afvist at blive træner før til sommer.
Guardiola var en gigantisk succes i sine år i Barcelona, som han i en periode på fire sæsoner førte frem til 14 titler - blandt andet to i Champions League.
Roberto Mancini kan ikke prale af nær samme succes i Manchester City, som de seneste to sæsoner er blevet slået ud af Champions League efter gruppekampene. Mancini har dog ført City frem til et engelsk mesterskab og en sejr i FA Cuppen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker