Medie: Her er Jakob Larsens nye klub
Jakob Larsen har været træner i NFH siden sommeren 2017, men til sommer forlader han klubben. Nu er hans fremtid måske på plads. Arkivfoto: Ingrid Riis
.
TV2 Sport mener at vide, at NFH's cheftræner har fået fremtiden på plads, når han stopper på Falster til sommer.
Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden, at Jakob Larsen meddelte NFH, at han stopper som cheftræner i håndboldligaklubben efter denne sæson. Men indtil videre har det været et ubesvaret spørgsmål, hvad NFH-træneren, der bor i Odense, skal lave bagefter.
Nu mener TV2 Sport dog at vide, at Jakob Larsen har fået sin karrieremæssige fremtid på plads.
Ifølge mediet skifter han til ligakonkurrenterne Horsens Håndbold Elite. Her meddelte man for nylig, at klubbens nuværende træner Claus Mogensen stopper efter denne sæson, og dermed er der et trænersæde ledigt.
Hverken Jakob Larsen eller Horsens Håndbold Elite har ønsket at kommentere oplysningerne over for TV2 Sport, så indtil videre er der altså blot tale om ubekræftede forlydender.
Det har ikke været muligt for Folketidende at få en kommentar fra Jakob Larsen.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker