Medie: Ingen russiske atleter til indendørs-VM
Ifølge nyhedsbureauet Reuters bliver VM i indendørsatletik i 2016 uden deltagelse af russiske atleter.
Der bliver ingen russiske atleter i konkurrence, når VM i indendørsatletik afvikles til næste år i USA.
Det siger en kilde tæt på forløbet ifølge Reuters.
Det er en skæringsdato i foråret, der er årsag til, at russerne ikke kan deltage i mesterskaberne, som afvikles i Oregon i USA fra 17. marts og tre dage frem, skriver NTB.
Den første rapport fra det udvalg, som skal kontrollere, at russerne opfylder alle krav for at få ophævet suspenderingen fra al atletikkonkurrence, skal nemlig først afleveres til Det Internationale Atletikforbund, IAAF, 27. marts.
Det er, efter at VM i indendørsatletik er færdigt.
Tidligere torsdag meddelte IAAF, at Rusland skal straffe eventuelle dopingsyndere med øjeblikkelig virkning, hvis landets atletikforbund skal gøre sig håb om at få ophævet IAAF's suspendering.
Samtidig fastslog IAAF en række områder, som russerne skal leve op til, før en ophævelse af suspenderingen overhovedet kan komme på tale, og IAAF slog fast, at der ikke ligger en tidsramme for, hvornår det eventuelt kan ske.
- For at beskytte alle rene atleter, så kan der ikke være nogen fast tidsramme for, hvornår Araf kan vente tilbage (til IAAF, red.), før vi er sikret, at alle kriterier bliver fuldt opfyldt og vil være det fremover, sagde Sebastian Coe ifølge AFP.
Ruslands sportsminister, Vitalij Mutko, forklarede torsdag, at man er klar til at samarbejde, efter at Ruslands Antidopingagentur (Rusada) onsdag blev suspenderet af Det Internationale Antidopingagentur (Wada).
IAAF suspenderede 13. november Det Russiske Atletikforbund, Araf, fra al konkurrence.
Det var en konsekvens af, at en dopingrapport fra en kommission under Wada for nylig afslørede, at russiske atletikudøvere gennem en årrække har benyttet systematisk doping.
Rapporten viste, at et nøje udbygget samarbejde mellem de russiske atleter, landets atletikforbund og antidopingmyndigheder har givet atleterne mulighed for at kunne tage doping uden frygt for at blive fanget.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker