Medie: MLS-klub forhandler med FC Midtjylland om Evander
Evander har scoret 50 mål for FC Midtjylland siden 2018. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Portland Timbers fra USA vil have fingrene i Evander og har ifølge B.T. budt 75 millioner for brasilianeren.
En af Superligaens største profiler kan være på vej til USA.
Ifølge den amerikanske fodboldjournalist Tom Bogert, der dækker den amerikanske liga MLS, er klubben Portland Timbers således i forhandlinger med FC Midtjylland om at købe Evander.
I Danmark kan B.T. ligeledes fortælle, at de to klubber er i kontakt angående den brasilianske kreatør.
B.T. mener at vide, at Portland Timbers har budt 75 millioner kroner, og ifølge avisen ventes det, at klubberne når til enighed om en transfersum i det leje, og at skiftet bliver gennemført i transfervinduet i januar.
Evander har spillet for FC Midtjylland siden 2018. Først var han på leje fra Vasco da Gama i hjemlandet, inden midtjyderne et halvt år efter Evanders ankomst udnyttede en købsoption til at gøre midtbanespillerens ophold i Herning permanent.
Siden han kom til klubben, har Evander spillet 165 kampe for FC Midtjylland. I dem har han scoret 50 mål og lavet 38 assister.
Torsdag møder Evander og resten af FC Midtjylland Lazio i Europa League-gruppespillet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde