Medie: Napoli overvejer retlige skridt efter coronakaos
Gianluigi Buffon og resten af Juventus-holdet kom ikke i kamp søndag mod Napoli, der ikke dukkede op til kamp i Serie A. Foto: Vincenzo Pinto/Ritzau Scanpix
Vincenzo Pinto/Ritzau Scanpix
Napoli risikerer at blive taberdømt, efter at syditalienerne blev væk fra udekamp i Serie A mod Juventus.
Napoli vil ikke acceptere et truende skrivebordsnederlag for at blive væk fra søndagens udekamp mod Juventus.
Det skriver sportsavisen Gazzetta dello Sport.
Hvis det ender med et 0-3-nederlag ved skrivebordet, så gør ledelsen klar til at tage retlige skridt for at få dommen omstødt, skriver avisen.
Mens Juventus-spillerne mødte frem på stadion, så var modstanderne fra Napoli ikke at se.
Syditalienerne befandt sig i en yderst prekær situation, da de lokale sundhedsmyndigheder nægtede at lade holdet rejse til Torino, efter at to spillere havde afgivet positive coronaprøver.
I den sundhedsprotokol, der er udarbejdet for Serie A, er reglerne dog knap så strenge.
Her kan en kampudsættelse som følge af coronavirus først komme på tale, hvis en klub har færre end 13 fuldtidsprofessionelle spillere til rådighed, eller hvis en klub har ti smittetilfælde eller mere på en uge.
Serie A nægtede derfor at udsætte kampen, og derfor er det uvist, hvad der nu vil ske.
Sportsminister Vincenzo Spadafora tilkendegav i weekenden, at beslutninger vedrørende sundheden skal gå forud for andre interesser, hvilket han vil fortælle de ansvarlige i fodboldforbundet.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde