Medie: Premier League-klub skal redde kriseramte Lyngby
Lyngby Boldklub er i knæ, men nu søges der efter en redning på den anden side af Nordsøen. Foto: Scanpix/Dennis Lehmann
Scanpix/Dennis Lehmann
Lyngby Boldklub forhandler med Premier League-klubben Brighton om tilførsel af kapital til superligaklubben.
Superligaklubben Lyngby Boldklub er i store problemer, da selskabet bag klubben, Hellerup Finans, er i overhængende fare for at lukke.
Men bag kulisserne arbejdes der på højtryk på at finde en løsning for klubben, og i et af de mulige redningsscenarier indgår Premier League-klubben Brighton.
Det skriver finansmediet InsideBusiness, der har fået indblik i jagten på kapital til den tomme klubkasse.
Allerede i sommer var man fra Lyngbys side i dialog med klubben, men dengang blev dialogen afbrudt, da den engelske klub spillede sig op i den bedste engelske række.
Dialogen er stadig i live, og i Lyngby håber man, at Brighton vil hjælpe Lyngby med de aktuelle problemer mod til gengæld at blive medejer og samtidig få adgang til Lyngby-talenter i fremtiden.
Når kalenderen skifter til februar, skal Lyngby betale tre millioner kroner i løn til personalestaben, som inkluderer hele holdets trup, ligesom man skal betale faste driftsomkostninger på en million kroner.
Desuden slæber klubben rundt på en betragtelig skatteregning på tre millioner kroner, der ligeledes forfalder ved månedens udgang.
InsideBusiness oplyser desuden, at Lyngbys ledelse i løbet af ugen har afholdt møder med Lyngby-Taarbæk Kommune.
Møderne har handlet om, at klubben vil overtage dele af det areal, hvor Lyngby Stadion ligger, for så at opføre ungdomsboliger, der kan sælges videre.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned