Medie: PSG-spiller udsat for overfald i eget hjem
Alexandre Letelliers hustru blev i forbindelse med indbruddet slået i hovedet af en af gerningsmændene. (Arkivfoto). Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Alexandre Letellier blev natten til tirsdag dansk tid udsat for et indbrud, mens han var hjemme med familien.
Tredjemålmanden i fodboldklubben Paris Saint-Germain, Alexandre Letellier, fik sig en ubehagelig forskrækkelse natten til tirsdag dansk tid.
Fire indbrudstyve brød ind i målmandens hus og overfaldt Letellier og hans familie, inden politiet ankom og anholdt tyvene.
Det skriver det franske medie RMC Sport.
Omkring klokken to blev målmanden vækket af en alarm, da der var ubudne gæster i spillerens have. Lettelier bor i et hus i området Yvelines, der ligger lidt uden for Paris.
Alexandre Letellier tilkaldte med det samme politiet, der dog ikke nåede at ankomme, før tyvene var brudt ind i huset.
Ud over Letellier var hans hustru og deres to børn hjemme i huset. Alle fire familiemedlemmer blev taget til fange i et rum, hvorefter tyvene truede familien med en kniv for at skaffe sig adgang til penge og smykker.
Undervejs i overfaldet blev PSG-målmandens kone slået i hovedet af en af overfaldsmændene.
Da politiet ankom til stedet overmandede de tre af de fire gerningsmænd, der straks blev anholdt og afhørt. I forbindelse med anholdelsen pådrog en politimand skader i sit ene knæ.
En af de pågrebne gerningsmænd er 21 år, mens de to øvrige er mindreårige.
Alexandre Letellier står noteret for to ligakampe for PSG. En i sidste sæson og en i 2021/22-sæsonen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned