Medie: Ronaldo er fortsat coronasmittet
Den fortsat coronasmittede Cristiano Ronaldo er i overhængende fare for at gå glip af Champions League-braget mod Lionel Messis FC Barcelona i næste uge. Foto: Alberto Lingria/Reuters
Alberto Lingria/Reuters
Cristiano Ronaldo er testet positiv for coronasmitte igen, skriver det spanske medie Marca.
Fodboldstjernen Cristiano Ronaldo er fortsat coronasmittet.
Det skriver Marca. Ronaldo blev testet positiv den 13. oktober og forlod den portugisiske landsholdslejr, men en ny test viser ifølge det spanske medie, at han stadig har covid-19 i kroppen.
Dermed er Juventus-profilen i overhængende fare for at gå glip af kampen mod Barcelona i Champions League.
Ifølge Det Europæiske Fodboldforbunds protokoller skal man kunne fremvise en negativ prøve en uge før en kamp.
Men det har Ronaldo altså ikke kunne gøre.
Storkampen spilles onsdag 28. oktober.
Den er særligt imødeset, fordi den kunne byde på et møde mellem Ronaldo og Barcelona-stjernen Lionel Messi.
De to har ifølge Marca ikke tidligere mødt hinanden i et Champions League-gruppespil.
Tre gange har de dog mødtes i knockoutfasen.
I de indbyrdes møder fører Messi 2-1.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker