Medie: Tomme tribuner kan give spanske klubber bøder
Spaniens bedste fodboldklubber risikerer fremover at få bøder, hvis stadion er halvtomt til tv-kampene.
Når de spanske tv-seere i næste sæson af Primera Division sidder klistret til tv-skærmen, skal de ikke bydes på billeder af halvtomme tribuner.
Det mener organisationen bag den spanske fodboldliga, som med nye regler er klar til at uddele bøder til klubber, som tillader flere tomme sæder i sektioner, der bliver vist på tv.
Det skriver BBC.
Tiltaget sker i et forsøg på at forbedre tv-produktet for den spanske liga, som økonomisk har haltet voldsomt efter især Premier League de seneste mange år.
En ny lov fra maj 2015 gør, at tv-rettighederne til den spanske liga fremover vil blive solgt samlet, hvorfor det er vigtigt at gøre den samlede pakke så attraktiv som muligt.
Tidligere har Real Madrid og Barcelona taget en gigantisk bid af den økonomiske tv-kage i Spanien med individuelt forhandlede tv-aftaler.
De fælles rettigheder fremover betyder, at forskellen i tv-indtægter mellem de to giganter og resten af ligaholdene vil blive udjævnet markant, som man også ser det i både Danmark og England.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker