Medie: Tre OL-medaljer til Lolland-Falster
I 2008 vandt René Holten Poulsen (til venstre) sølv ved OL sammen med Kim Wraae. I år vinder han - hvis man skal tro Sports Illustrateds forudsigelser - guld. Foto: KIRSTY WIGGLESWORTH, AP Photo, arkivfoto
KIRSTY WIGGLESWORTH, AP Photo, arkivfoto
Hvis man skal tro Sports Illustrateds forudsigelse, så vil sportsfolk fra Lolland-Falster vinde både guld, sølv og bronze ved OL.
I morgen fredag begynder de olympiske lege officielt i Rio de Janeiro i Brasilien, og på forhånd er der store forventninger til de danske deltagere, hvoraf flere stammer fra Lolland-Falster.
Team Danmarks officielle målsætning lyder på 10 medaljer til Danmark, men det amerikanske sportsmagasin Sports Illustrated har endnu højere forventninger til de danske atleter og spår 11 medaljer til Danmark.
Magasinet har sat sig selv på den store opgave at forsøge at forudsige samtlige medaljevindere, og med på den lange liste er direkte eller indirekte tre sportsudøvere, der stammer fra Lolland-Falster.
Størst forventninger er der til kajakroeren René Holten Poulsen fra Maribo, som Sports Illustrated spår til at vinde guld i 1.000 meter enerkajak.
Bryderen Mark O. Madsen fra BK Thor i Nykøbing bliver spået til at vinde en sølvmedalje, mens det danske herrelandshold i håndbold - som har Michael Damgaard fra Rødby i truppen - ifølge Sports Illustrated vinder bronze.
Du kan se hele magasinets liste over medalje-bud ved at klikke her.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde