Medie: Van Gaal er klar til Manchester United-job
Den hollandske trænerlegende Louis van Gaal har været nævnt som den største favorit til jobbet som manager i Manchester United fra den kommende sæson.
Og ifølge den hollandske avis De Telegraaf har den 62-årige van Gaal allerede sagt ja til en aftale i den engelske storklub, der tidligere på ugen fyrede David Moyes.
Avisen skriver, at hollænderen har sagt ja til en flerårig aftale, der træder i kraft, når han stopper som hollandsk landstræner. Det gør han efter sommerens VM-slutrunde i Brasilien.
Efter avisens udsagn er Louis van Gaal, der tidligere har stået i spidsen for blandt andre Barcelona, Bayern München og Ajax, blevet lovet et beløb svarende til 750 millioner kroner at købe spillere for i det kommende transfervindue.
For Manchester Uniteds vedkommende resterer fire kampe i denne sæsons Premier League. Den har været en enorm skuffelse, og klubben indtager en syvendeplads - langt fra en kvalifikation til næste sæsons Champions League.
Søndag nåede klubben et nyt lavpunkt med nederlaget til Everton, hvilket tirsdag fik Manchester United-toppen til at fyre David Moyes, der blot var 10 måneder inde i sin seks år lange kontrakt.
I den sidste del af sæsonen vil den spillende klublegende Ryan Giggs stå i spidsen for den kriseramte storklub. Lørdag aften klokken 18.30 debuterer waliseren i den nye rolle, når United hjemme på Old Trafford tager imod Norwich.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde