Medier: Alonso gør comeback i Renaults Formel 1-racer
Formel 1-veteranen har tidligere af to omgange tørnet ud for Renault. (Arkivfoto) Foto: Paulo Whitaker/Reuters
Paulo Whitaker/Reuters
Fernando Alonso gør comeback i motorsportens kongeklasse, hvor han skal køre for Renault, skriver BBC og Sky.
Fernando Alonso gør comeback i Formel 1.
Den spanske racerkører, der senest var en del af motorsportens kongeklasse i 2018, vender næste år tilbage som kører for Renault.
Rygterne har længe floreret, men nu skulle den altså være god nok.
Det mener både BBC Sport og Sky Sports at vide. Renault selv har ikke ønsket at kommentere historien over for de to britiske medier.
Alonso overtager Daniel Ricciardos plads hos Renault og bliver holdkammerat med Esteban Ocon. Australske Ricciardo skal næste år køre for McLaren.
38-årige Alonso har fejret sine største triumfer i Formel 1 som Renault-kører. Spanieren vandt således sine to VM-titler i en bil fra den franske fabrikant i 2005 og 2006.
Formel 1-veteranen har tidligere af to omgange tørnet ud for Renault. Først fra 2002 til 2006, hvor han altså blev verdensmester to gange, og så fra 2008 til 2009.
Derudover har Alonso også siddet i både Ferraris og McLarens biler.
Ud over VM-titlerne er det blevet til tre andenpladser og en tredjeplads samlet. Han er noteret for 32 grandprixsejre og 97 podieplaceringer i alt.
Man skal dog helt tilbage til 2013 for at finde Alonsos seneste løbssejr.
I både 2018 og 2019 vandt spanieren Le Mans som en del af Toyota-holdet.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde