Medier: Barca-assistent overtager efter syg Vilanova
FC Barcelona vil i første omgang finde sygdomsramte Tito Vilanovas afløser som træner internt i klubben.
De spanske aviser AS, Sport og El Mundo skriver på deres hjemmesider, at Joan Francesc Ferrer, også kaldet Rubi, overtager pladsen som midlertidig cheftræner.
Ferrer blev ansat i Barcelonas trænerteam for tre uger siden, og det er kun fire dage siden, at han havde sin første arbejdsdag som assistent for Vilanova og den næstkommanderende Jordi Roura.
Joan Francesc Ferrer var i sidste sæson træner for Girona i Spaniens næstbedste række. Girona havde under Ferrer den bedste sæson i klubbens historie, da holdet nåede playoff-finalen og var tæt på at rykke op i Primera Division.
På længere sigt nævner AS Tottenham-manager André Villas-Boas som topkandidat til at overtage jobbet efter Vilanova. Avisen mener, at Villas-Boas har en frikøbsklausul i sin kontrakt, hvis netop Barcelona skulle henvende sig.
Flere spanske medier har skrevet, at FC Barcelona på et pressemøde klokken 20.30 vil oplyse, at Tito Vilanova stopper som cheftræner på grund af sygdom. Vilanova blev i sidste sæson opereret for kræft.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde