Medier: Barcelona holder mandag krisemøde efter ydmygelse
Quique Setien havde en forfærdelig fredag, hvor Barcelona tabte 2-8 til Bayern München. Foto: Rafael Marchante/Ritzau Scanpix
Rafael Marchante/Ritzau Scanpix
Flere medier beretter, at Barcelonas ledelse mandag holder krisemøde, hvor Quique Setien vil blive fyret.
FC Barcelonas bestyrelse vil mandag holde krisemøde efter det forsmædelige nederlag på 2-8 til Bayern München i Champions League-kvartfinalen fredag, og det ventes, at træner Quique Setien vil blive fyret.
Det skriver flere medier ifølge nyhedsbureauet AFP.
AFP har selv været i kontakt med en kilde i klubben, der fortæller, at krisemødet vil finde sted mandag.
Det er helt i tråd med sportsavisen Mundo Deportivos oplysninger.
- Præsident Josep Maria Bartomeu har indkaldt til et forestående krisemøde i eksekutivkomitéen, som vil blive afholdt i starten af næste uge, muligvis mandag, skriver Mundo Deportivo.
Den catalanske avis L'Esportiu mener derudover at vide, at det forestående præsidentvalg kan blive fremskyndet.
- Ledelsen mødes i morgen (mandag), hvor Setien vil blive afskediget, og en tidligere dato til præsidentvalget kan blive fremført, lyder det i L'Esportiu.
Allerede fredag efter nederlaget sagde præsident Bartomeu, at han ikke ville udelukke et tidligere præsidentvalg.
Med exittet i Champions League slutter Barcelona sæsonen uden trofæer for første gang siden sæsonen 2007/08.
Det forventes også, at sportsdirektør Eric Abidals skæbne skal drøftes, og også Lionel Messi er et oplagt emne på dagsordenen, da argentineren blot har et år tilbage af sin kontrakt.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker