Medier: Barcelona vil spørge Fifa om lov til indkøb
Spanske medier skriver, at FC Barcelona vil spørge Fifa om lov til at finde erstatning for skadet reserve
FC Barcelona vil bede det internationale fodboldforbund Fifa om lov til at skriv kontrakt med en ny spiller som erstatning for den skadede belgiske forsvarsspiller Thomas Vermaelen.
Det skriver medier i Catalonien fredag.
FC Barcelona har forbud mod at købe spillere i de kommende to transfervinduer. Den straf har Fifa givet spanierne, fordi de har skrevet kontrakter med spillere, som var for unge.
Thomas Vermaelen skal under kniven inden længe og vil være ukampdygtig i omtrent fire måneder.
Ifølge Mundo Deportivo og Sport åbner det spanske forbunds regler mulighed for, at FC Barcelona - trods et lukket transfervindue - kan skrive kontrakt med en spiller, der er klubløs.
Derfor vil klubben undersøge, om Fifa vil gøre en undtagelse, på trods af transferforbuddet.
Thomas Vermaelen kom til FC Barcelona i sommer fra Arsenal for en sum på næsten 112 millioner kroner, men han har endnu ikke spillet en kamp for den nordspanske klub.
Han er derimod kåret som klubbens værste indkøb nogensinde i flere internetafstemninger.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet