Medier: Berlusconi pønser på Milan-salg til kinesere
Silvio Berlusconi har til et privat arrangement afsløret, at han snart sælger Milan, skriver italienske medier
Fodboldklubben AC Milan bliver måske snart overtaget af kinesere.
Flere italienske medier skriver torsdag, at klubbens mangeårige ejer, Silvio Berlusconi, er tæt på at afhænde magten til kinesiske investorer.
Til et privat arrangement for italienere bosat i udlandet skulle Berlusconi tirsdag aften have afsløret sine planer.
Ifølge nyhedsbureauet Askanews sagde klubejeren, at han allerede har aftalt at sælge 75 procent af klubben til "kineserne". Handlen vil angiveligt indbringe Berlusconis firma Fininvest mere end 7,5 milliarder kroner.
Et af Silvio Berlusconis krav til de nye ejere er ifølge italienske medier, at hans datter Barbara får lov til at blive i sin direktørstilling.
Hverken Berlusconi eller Fininvest har bekræftet eller kommenteret det mulige salg.
Firmaet Hangzhou Wahaha Group, der er Kinas største producent af læskedrikke, bliver af italienske medier nævnt som den mulige køber. Firmaets præsident, Zong Quinghou, har dog afvist, at man er interesseret i at investere i fodbold.
AC Milan er en af de mest vindende klubber i Europa med syv titler i Champions League og Mesterholdenes Europa Cup.
De senere år har klubbens ledelse dog ikke investeret så massivt som tidligere i stjernespillere, hvilket betyder, at Milan i øjeblikket ikke hører til blandt de bedste hold i Serie A.
Holdet indtager en placering som nummer otte i den bedste italienske række - hele 29 point efter topholdet fra Juventus.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet