Ifølge Reuters ville Guardiola meddele sin beslutning til spillerne, når de skulle træne fredag klokken 11.
Også sportsavisen Marca beretter om trænerens afsked.
Rygterne har længe svirret om den succesrige træners fremtid, og 41-årige Guardiola har besluttet sig for ikke at forlænge sin kontrakt.
FC Barcelona er inden for den seneste uge blevet slået ud af Champions League og har mistet det sidste realistiske håb om at true Real Madrid i kampen om det spanske mesterskab.
Det er ifølge medieforlydender dog udelukkende Josep Guardiola selv, der står bag beslutningen, eftersom FC Barcelona har ønsket at forlænge med ham.
Josep Guardiola tiltrådte hos Barcelona i sommeren 2008, da han afløste den ligeledes succesrige hollandske træner, Frank Rijkaard.
På det tidspunkt var FC Barcelona lidt nede, eftersom Real Madrid havde vundet det spanske mesterskab to år i træk, men det blev der hurtigt lavet om på.
I Guardiolas første sæson vandt FC Barcelona både det spanske mesterskab og den spanske pokalturnering samt Champions League.
Også i de efterfølgende to sæsoner vandt Barcelona den spanske Primera Division, og sidste år høstede holdet endnu en Champions League-triumf.
I denne sæson har Barcelona dog haft svært ved at holde trit med Real Madrid i ligaen.
Efter sidste uges 1-2-nederlag på hjemmebane til ærkerivalen er Barcelona syv point efter Real med fire runder tilbage at spille.
Tirsdag gik det galt i Champions League-semifinalerne, da Chelsea sendte Barcelona ud med en samlet sejr på 3-2.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde