Medier: Kommende GOG-målmand afleverer positiv dopingprøve
I marts meddelte GOG, at klubben havde skrevet kontrakt med den svenske målmand Dan Beutler for den kommende sæson. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Ifølge TV2 Sports oplysninger har den svenske målmand Dan Beutler afleveret en dopingprøve med spor af kokain.
Svensk håndbold blev lørdag ramt af en dopingsag, da det kom frem, at en svensk håndboldspiller havde afleveret en positiv dopingprøve med spor af kokain.
Ifølge flere medier - herunder TV2 Sport og Ekstra Bladet - er der tale om den 41-årige målmand Dan Beutler.
I marts meddelte GOG, at klubben havde skrevet kontrakt med den svenske målmand for den kommende sæson.
Ifølge Ekstra Bladet er kontrakten dog blevet revet over, efter at Beutler angiveligt har været på Fyn for at forklare sagen.
Det er ikke lykkedes Ritzau at få bekræftet oplysningerne fra GOG.
Ifølge de svenske medier TV4 og Expressen er Beutler blevet suspenderet fra sin klub, HK Malmö, mens sagen bliver undersøgt.
Dan Beutler spillede i en årrække i den tyske Bundesliga, hvor han var på kontrakt hos først Flensburg-Handewitt og derefter HSV Hamburg. Her var han i 2013 med til at vinde Champions League.
Desuden har han spillet 71 kampe for det svenske landshold. Siden 2015 har Beutler vogtet målet for HK Malmö i hjemlandet.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet