Medier: Liverpool har lagt bud på Atletico-angriber
Liverpool har lagt et stort bud på Atletico Madrid-angriberen Diego Costa.
Flere engelske medier, deriblandt Liverpool Echo, BBC og Sky Sports, skriver, at Liverpool har budt op til 21,8 millioner pund svarende til 187 millioner kroner for den 24-årige brasilianer.
BBC oplyser, at buddet matcher en frikøbsklausul i Diego Costas kontrakt med den spanske hovedstadsklub.
Hvis størrelsen på buddet er korrekt, kan Diego Costa ende med at blive den tredje dyreste spiller i Liverpool nogensinde.
Kun købene af Andy Caroll i Newcastle og Luis Suarez i Ajax Amsterdam vil overgå den mulige handel målt i kroner og ører.
Diego Costa scorede i sidste sæson 20 mål i 44 optrædener for Atlético Madrid. Det blev blandt andet til 10 scoringer i Primera Division.
Atlético Madrid har i forvejen mistet sidste sæsons topscorer Radamel Falcao, der er skiftet til franske Monaco.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie