Medier: Premier League undersøger Chelsea for regelbrud
Roman Abramovich ejede Chelsea i 19 år, indtil han blev tvunget til at sælge klubben. (Arkivfoto). Foto: Martin Meissner/Ritzau Scanpix
Chelseas nye ejer har selv rapporteret om muligt regelbrud i en periode, da Roman Abramovich ejede klubben.
Premier League har iværksat en efterforskning af Chelseas økonomistyring og pengebrug for en periode på otte år, da russeren Roman Abramovich ejede London-klubben.
Det skriver de britiske medier The Times og Sky Sports.
Ifølge de to medier er det Chelseas nye ejere, der har rapporteret om uregelmæssigheder til Premier League og Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), efter de overtog klubben fra russeren i 2022.
Baggrunden er en række transaktioner foretaget i perioden fra 2011 til 2019.
Det drejer sig blandt andet om betalinger til offshoreselskaber og en overførsel til en spillers familie, beretter The Times.
Chelsea er ikke under anklage for noget regelbrud, men hvis klubben bliver fundet skyldig, kan klubben både risikere økonomisk og sportslig straf.
Chelsea er tidligere blevet straffet økonomisk for brud på Uefas Financial Fair Play-regler i tiden under Roman Abramovich.
Han ejede klubben i 19 år, men blev tvunget til at sælge den, da Rusland sidste år invaderede Ukraine.
Et konsortium ledet af amerikaneren Todd Boehly overtog i stedet ledelsen af klubben.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde