Medier: Ronaldo får to år i saudiarabisk klub
Cristiano Ronaldo er ifølge flere medier snart klar til at tørne ud for Al Nassr. Foto: Paul Childs/Reuters
Ifølge saudiarabisk statsmedie har Cristiano Ronaldo underskrevet en aftale med Al Nassr.
Cristiano Ronaldo har længe været rygtet til den saudiarabiske klub Al Nassr, og nu trækker det for alvor op til et klubskifte for den portugisiske superstjerne.
Fredag aften erfarede CBS Sports, at Ronaldo har skrevet under på en kontrakt fredag eftermiddag.
Senere fredag fulgte den statslige tv-kanal Al Ekhbariya op med samme nyhed, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge Al Ekhbariya har Ronaldo skrevet under på en toårig aftale.
Al Nassr har ikke selv offentliggjort noget om den opsigtsvækkende nyhed.
Ifølge CBS Sports forventes Ronaldo præsenteret lørdag efter kampen mod Al Khaleej.
Den 37-årige Ronaldo var senest på kontrakt i Manchester United men efter et kontroversielt interview, hvor han kritiserede klubben, blev han løst fra sin kontrakt 22. november.
Siden spillede han VM for Portugal, men kom særligt i fokus, fordi han i landets to sidste kampe blev sat på bænken fra start.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker