Medier: Southgate til samtale om engelsk landstrænerjob
Gareth Southgate har to sejre og en uafgjort kamp i VM-kvalifikationen ni sin korte tid som midlertidig engelsk landstræner. (Arkivfoto). Foto: AP/Kirsty Wigglesworth
AP/Kirsty Wigglesworth
Den midlertidige engelske landstræner ligner en stærk kandidat til jobbet som engelsk landstræner.
Gareth Southgate skal mandag til samtale om jobbet som engelsk landstræner i fodbold.
Det skriver engelske BBC samt andre engelske medier fredag.
Gareth Southgate har været midlertidig engelsk landstræner siden september, da Englands Fodboldforbund (FA) fyrede Sam Allardyce fra jobbet.
I den korte periode har England spillet fire landskampe, og her har den 46-årige tidligere Middlesbrough-spiller dirigeret England til sejre over Malta og Skotland i VM-kvalifikationen, hvor England også har spillet uafgjort mod Slovenien.
England har i perioden også spillet uafgjort mod Spanien i en testkamp for nylig.
Torsdag udtrykte FA-direktør Martin Glenn sig i positive vendinger omkring Gareth Southgate uden dog at love ham jobbet på forhånd.
- Han (Southgate, red.) har gjort det klart i de seneste uger, at han er overbevist om, at han ønsker jobbet, lød det fra Glenn til Sky Sports.
Direktøren slog dog fast, at man muligvis også vil snakke med andre kandidater til jobbet, men at Gareth Southgate har en fordel på grund af jobbet som engelsk U21-landstræner.
- Southgate er i en stærk position. Det skyldes ikke kun, at de seneste fire kampe har været opmuntrende, men også det faktum, at han kender FA gennem de senere år, sagde Martin Glenn.
Englands næste landskamp er en testkamp ude mod Tyskland. Det opgør spilles 22. marts.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker