Medier: Tidligere Brøndby-træner fyret i Rusland
16 dage. Mere kunne det ikke blive til i Rusland for den tidligere Brøndby-træner René Meulensteen. Det skriver både russiske og hollandske medier.
Den 49-årige hollænder kom til Rusland efter, at han forlod Manchester United, hvor han i en årrække havde været assistenttræner for manager Sir Alex Ferguson.
Efter to ligakampe og kun ét point, har klubbens ejer Suleyman Kerimov valgt at sadle om for at spare penge.
Han har fyret René Meulensteen, mens klubbens højestlønnede spillere er sat til salg. Klubejeren ønsker i stedet at satse på ungdommen.
Blandt de spillere, som formentlig må finde sig en anden klub er angriberen Samuel Eto'o og Mbark Boussoufa. Eto'o har øjensynligt en årsløn på 20 millioner euro, hvilket svarer til omkring 150 millioner kroner.
René Meulensteen har haft en omskiftelig tid i FC Anzhi. I begyndelsen af juli skrev han under på en aftale, som gjorde ham til assistenttræner for landsmanden Guus Hiddink. Da Hiddink sagde op 22. juli, blev Meulensteen cheftræner.
Nu er han fyret i den russiske storklub. Hollænderen var Brøndby-træner i et halvt år fra juni 2006 og frem til januar 2007.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned