Medier: Tidligere Dortmund-træner er enig med Arsenal
Thomas Tuchel trænede Borussia Dortmund med pæn succes fra 2015 til 2017. Foto: Scanpix/Francisco Leong
Scanpix/Francisco Leong
Thomas Tuchel takker nej til Bayern München, fordi han har indgået aftale med Arsenal, skriver tyske medier.
Den tidligere Dortmund-træner Thomas Tuchel er udset til at afløse legendariske Arsène Wenger som manager for den engelske klub Arsenal.
Det erfarer det normalt velinformerede tyske fodboldmagasin Kicker, som skriver, at den 44-årige træner allerede har underskrevet en aftale med London-klubben.
Her er Arsène Wenger lige nu på en kontrakt, der gælder indtil sommeren 2019. Det oplyses ikke, hvornår Tuchels aftale skal træde i kraft.
Flere tyske medier skriver, at Tuchel fredag afslog at forhandle med den tyske storklub Bayern München, der ellers havde udpeget ham som topkandidat til at afløse den nuværende træner, Jupp Heynckes.
I en telefonsamtale forsøgte klubdirektør Karl-Heinz Rummenigge og sportsdirektør Hasan Salihamidzic at overtale Tuchel til at tage jobbet, men fik en kurv.
Dermed går Bayerns trænerjagt videre. 72-årige Heynckes har trods stor succes flere gange fastslået, at han ikke agter at fortsætte på den anden side af sommerferien.
Thomas Tuchel trænede Dortmund i to år og nåede at vinde den tyske pokalturnering, inden han stoppede i klubben sidste sommer. Forinden var han i Mainz i fem sæsoner.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned