Medvedev er i semifinalen som den første i ATP Finals
På sin første matchbold afgjorde Daniil Medvedev kampen efter to tætte sæt mod Alexander Zverev. Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters
Daniil Medvedev slog onsdag aften tyske Alexander Zverev i to tætte sæt 7-6, 6-4 i sæsonfinalen i Torino.
Som den første i dette års ATP Finals er Daniil Medvedev klar til weekendens semifinale.
Onsdag aften slog Medvedev i to tætte sæt tyske Alexander Zverev 7-6, 6-4.
I den første gruppekamp havde Medvedev også vundet i to sæt, da han besejrede Andrey Rublev 6-4, 6-2, og han er dermed klar til semifinalen med en gruppespilskamp tilbage.
Daniil Medvedev kom stærkt fra start ved at bryde Alexander Zverev, men det rystede ikke tyskeren, der servede skarpt i resten af sættet.
Det lykkedes også for Zverev undervejs i første sæt at bryde Medvedes serv og komme tilbage i et tæt første sæt, der skulle afgøres i tiebreak, hvor begge spillere lavede mange fejl.
De to spillere havde også svært ved at afgøre en intens tiebreak, hvor Medvedev endte med at trække det længste strå 9-7.
I andet sæt holdt begge spillere igen deres serv og fulgtes pænt ad, inden Medvedev foran 5-4 udnyttede sin første breakbold i sættet og sikrede sejren.
Fredag møder Medvedev spanske Carlos Alcaraz i den sidste gruppekamp, mens Alexander Zverev står over for Andrey Rublev.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker