Melbourne-favorit er tilbage: Kører dagens bedste tid
Den tidligere Formel 1-verdensmester Lewis Hamilton fik en dårlig start på fredagens træningskørsler i Melbourne, men Mercedes-køreren blev ikke slået ud af den grund.
Under fredagens anden træning kørte briten i tiden 1.29,625 minutter, hvilket var dagens hurtigste omgang.
Også Mercedes-holdkammeraten Nico Rosberg leverede gode omgangstider i Albert Park, hvor kørerne fik mulighed for at teste deres biler i forskellige situationer.
Lewis Hamilton måtte forlade banen fem minutter inde i den første træning. Han nåede ikke engang at køre en omgang, før hans bil brød sammen i et sving.
Men de tekniske problemer med Formel 1-raceren var åbenbart ikke større, end at Hamilton kunne suse af sted på den australske asfalt i anden runde af træningerne.
Lewis Hamilton og resten af Mercedes-holdet har haft en god optakt til sæsonstarten. I modsætning til nogle af konkurrenterne har Mercedes leveret gode testkørsler i løbet af vinteren.
De 22 Formel 1-kørere skal lørdag træne en tredje og sidste gang, inden der skal kæmpes om startpladserne i kvalifikationen.
Sæsonens første grandprix begynder søndag morgen klokken syv dansk tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned