Hun havde selv muligheden for at hjælpe Danmark på vej. Bagud med to mål modtog Mette Melgaard en frispilning på stregen, men ramte den angolanske målmand. Senere i kampen måtte hun ud to gange to minutter, og så var det slut med de danske forhåbninger om en sejr og en næsten sikker plads i VM-semifinalen.
- Jeg troede da, at vi havde vundet over dem, Men de var svære at spille mod, og vi lavede en masse tekniske fejl og smed også bolden lige i hænderne på dem. Jeg synes også, at vi fik nogle billige udvisninger, hvor dommerne var lidt med dem, men vi skulle selv have afgjort det, siger Melgaard.
Hun er forbløffet over, hvor nemt det danske hold faldt sammen, da modgangen ramte.
- Det overrasker mig lidt, at vi ikke var bedre til at få vendt den. Jeg synes, at vi har vist god moral i de andre kampe, siger FCK-stregen, som tror, at der måske er ved at indfinde sig en mental træthed i de danske rækker.
- Vi har spillet mange kampe, og det er mange af de samme spillere, der har spillet. Måske er der træthed i hovedet, der er i hvert fald lidt tvivl. Men vi skal have fundet ud af det, så vi kan få det rettet. Jeg har ikke løsningen, for så var jeg nok kommet med den noget tidligere, siger Melgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde