Den asiatiske gren af kvalifikationen til fodboldturneringen ved OL næste sommer i London volder store problemer på grund af urolighederne i flere mellemøstlige lande.
Syrien er tvunget til at spille de kommende to kvalifikationskampe uden for landet, som i øjeblikket er på randen af borgerkrig med daglige kamphandlinger mellem regeringstro styrker og oprørere, der ønsker at vælte styret.
Også Australiens kamp mod Irak er flyttet væk fra det uroplagede land i Mellemøsten på grund af bekymringer om sikkerheden. Japan skal spille mod Bahrain, som også er præget af folkelige protester.
Der spilles kvalifikationskampe tirsdag, onsdag og søndag i denne uge. Topholdene i de tre kvalifikationspuljer får direkte adgang til OL, mens puljernes toere skal spille om en playoff-kamp mod et hold fra den afrikanske kvalifikationsturnering.
Modsat Europa, hvor OL-kvalifikationen er en del af EM-kvalifikationen, spiller Asien og Afrika en selvstændig OL-kvalifikation for U/23-mandskaber.
Sydkorea fører gruppe A, mens Uzbekistan fører gruppe B. I gruppe C har Japan og Syrien lige mange point i toppen af gruppe C.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde